Kirurgiske instrumenter
Instrumenterne sorteres nemmest efter opgave: peanger og klemmer holder, nåleholdere styrer suturnålen, sakse klipper væv, sutur eller forbinding, og pincetter griber — med eller uden tænder.
Et grundsortiment til klinik, lægehus og uddannelse, hovedsageligt fra Medipharchem: Pean, Kocher og Mosquito, nåleholdere i Mayo-Hegar-, Olsen-Hegar- og Mathieu-model, Metzenbaum- og Iris-sakse, Adson- og DeBakey-pincetter, skalpelskafter, øreinstrumenter, nyrebakker og instrumentbokse.
Vanliga frågor om kirurgiske instrumenter
Hvad er forskellen på en Pean og en Kocher?
Kæberne. Pean er tandløs og tværriflet, Kocher har 1x2 tænder yderst, der bider i vævet og gør grebet fastere. Pean bruges derfor på det, der ikke tåler tænder, som slanger og løst væv, mens Kocher vælges, når klemmen skal sidde fast på noget sejere.
Hedder det nåleholder eller nålefører?
Begge er etablerede betegnelser for samme instrument. Nåleholder er det mest almindelige i instrumentkataloger, nålefører forekommer parallelt. Forskellene mellem produkterne ligger i modellen — Mayo-Hegar, Olsen-Hegar, Crile-Wood eller Mathieu — ikke i ordet.
Hvilken længde skal instrumentet have?
Længden styrer rækkevidden, ikke kvaliteten. 12–14 cm er standard til overfladisk arbejde tæt på, 16–18 cm giver mere afstand mellem hånd og felt, og 20–28 cm findes til de instrumenter, der skal nå dybt, som Metzenbaum dissektionssaks og tamponpincetterne. Vælg efter arbejdsafstand.
Kan instrumenterne steriliseres?
De fleste er i rustfrit stål og konstrueret til at blive rengjort og steriliseret igen og igen. Følg producentens anvisning for det enkelte instrument og jeres egen rutine på afdelingen. Der er undtagelser: sikkerhedsskalpellen er et engangsprodukt, og bladet på skalpelskaftet udskiftes altid.























