Nåleholdere

Mayo-Hegar — standardmodellen

Ringgreb, korte og brede kæber med krydsriflet greb og en lås i grebet med flere trin, så nålen kan holdes med forskellig fasthed. Det er den nåleholder, de fleste har arbejdet med, og den, der passer bredest. Længden styrer rækkevidden mere end noget andet: 14 cm til arbejde tæt på, 16–18 cm når der er brug for mere afstand mellem hånd og felt, 20 cm når feltet ligger dybere.

Olsen-Hegar — nåleholder med saks

Olsen-Hegar er en Mayo-Hegar med et par saksblade indbygget bag kæberne. Samme instrument både til nålen og til at klippe suturen, hvilket sparer et instrumentskift pr. sting og gør den populær blandt dem, der syr alene. Ulempen er den, man hører oftest: indtil hånden har vænnet sig til den, er det let at klippe suturen over for tidligt. Mange har derfor begge modeller og vælger efter vane.

Crile-Wood og Mathieu

Crile-Wood er den smallere variant af samme grundform — slankere skafter og finere kæber, beregnet til tyndere suturmateriale og mindre nåle. Mathieu ser anderledes ud: bøjede greb, der ligger i håndfladen, og en lås, der låses og åbnes ved at klemme grebet sammen, uden at fingrene skal ind i nogen ringe. Den kaldes både nåleholder og nålefører — samme instrument, to betegnelser.

Hårdmetal eller glat stål

En af Mayo-Hegar-modellerne har hårdmetalindsatser i kæberne. De skal give et fastere greb om nålen og bevare gribefladen længere end glatte stålkæber, hvilket først mærkes, når instrumentet har nogle års brug bag sig. De øvrige modeller er i rustfrit stål hele vejen igennem.

Instrumenterne tåler gentagen rengøring; følg producentens anvisning og jeres egen rutine for sterilisation. Se også kirurgiske instrumenter, pincetter og sakse.